Hvis man nu i sine snedækkede fordomme tror, at Oslo bare er en småsøvnig hovedstad med mutte nordmænd i strikhuer i nationale farver på Karl Johan Gaten på ski i ivrig og dog sund langrend med kurs mod Holmekollen, ja, så tager man grusomt fejl og afslører rester af dansk kolonialisme og stupidt hovmod. Bag sit i vore øjne lidt provinsielle stilleben er den norske hovedstad klart noir med hårdtpumpede gutter og gutinder i lak og læder, pisk og penis, pendlende mellem det halvkedelige hetereoseksuelle fifleri og så alt det andet, hvor mænd og kvinder flirtende skifter ham over for ham og hende i diverse sammenhænge. I hvert fald ifølge Pernille Ryggs meget effektfulde thriller med psykologen Igi Heitmann i en bekymret hovedrolle. Hun er til en galleriåbning og ser så sammen med Oslos overklasse en video, hvor en ungersvend kværkes midt i en klart kinky sexleg. Og da Igi selv er anløben og muligvis mistænkt, må hun naturligvis tage affære og tage af sted. Ud i mørket, hvor alskens farer og fataliteter truer en alvorlig kvinde, som er mor til Ida på fire og gift med en mand, som hedder Benny, men nu og da er Bente og gerne går i tøj fra dengang, norske husmødre gik i aflagt modetøj fra Danmark. Og Igi får sin sag for. Der er tørre tæsk i trængsel, rappe replikker midt i de mondæne rævekager, der alle drejer sig om kapitalisme og kunst, og hvad deraf følger. Er læseren forvirret? Det er der sådan set ingen grund til. 'Det gyldne snit' er Liza Marklund med både norsk og magisk accent, en krimi om kvinder med heftig karriere og så et hjemligt liv, som skal rime på det evigt kvindelige: at være mor og hustru på den fede måde. Altså endelig ikke den lede, hvor både mand og barn forsømmes, og ingen madpakke smøres.