Man dunker et barn oven i hovedet, så ansigtet bliver aflangt. Derefter tilsættes de klareste bolsjefarver og et par musetrapper. Måske også en enkelt kat. Så er Iben Sandemoses nye bog klar til trykning. 'Fiat og farmor' er tegnet og fortalt for de allermindste. Dem, der bliver hentet i børnehaven af deres bedstemor, og som lige skal noget først. Pigen hedder Fiat, og hun har udviklet de dejligste rottehaler efter den føromtalte behandling. Hun lader sig til sidst lokke med hjem, hvor der skal bades og kokkereres, inden hendes forældre ankommer. Så er dén historie ude. Iben Sandemose fortæller med en rendyrket uskyldighed, der kan minde om vor egen Strid. Hun er indladende på den finurlige måde, venlig uden at være overstrømmende, og slikbutikkens farver bliver tæmmet af syrlige nuancer. Det er et personligt billedsprog af højeste klasse. Men hun har også øvet sig hele livet. Og nu er tegneren altså blevet bedstemor. Det er karakteristisk for Iben Sandemoses bøger, at de handler om hende selv. Om et lille væsen, der kommer i klemme imellem alt for store mennesker og deres foretagsomhed. Derfor kunne hun også lave billedhistorien 'Ugler i Sandemosen', der kom på dansk forrige år. Det er en bittersød beretning om samværet med den berømte bedstefar (Aksel) - der burde have været meldt til børneværnet - men i stedet nu får et dunk oven i hovedet af sit barnebarns livslyse, afklarede tegneblyant. Netop nu sprudler det med bøger for de allermindste. Man går ikke galt i byen med 'Fiat og farmor', men man kommer heldigvis heller ikke hjem uden svinkeærinder.