George Perec døde af kræft som 45-årig for mere end 20 år siden, men ligesom rigtig gode bøger har fotografier ingen udløbstid, så den franske forfatter smiler stadig lunt til sine læsere, når de åbner hans romaner. Det er det samme foto af den alt for tidligt døde forfatter, man altid ser på omslaget. Med glimt i øjet, stort hår og viltert hageskæg og den sweaterkant, der forlener den godmodige, alfeagtige mand med noget flippet eller anarkistisk. Afstanden fra fotografiets harmoniske udtryk til den verden, Perec opruller i sin delvis selvbiografiske roman 'W eller erindringen om en barndom' er enorm. Der er to spor i bogen. Det ene udgøres af beretningen om tilværelsen i landet W, der blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede på en ø ud for Tierra del Fuego, Ildlandet, for at realisere et nyt Olympen. Det andet spor består af erindringsfragmenter om Perec' egen opvækst som forældreløst barn af polsk jødiske forældre, der begge kom af dage under Anden Verdenskrig. Faderen i løbet af kamphandlingernes første tumult, moderen i eller på vej til Auschwitz.
Der findes to verdener
Lyt til artiklen
