For mange år siden, just i disse dage, den 6. februar 1869, skrev H.C. Andersen i sin dagbog: »Gik hjem og skrev paa mit Levnet og på 'Quæk'. 'Quæk' er en ganske kort fortælling med stænk af både satire og fabel, og den er (i ny retskrivning som 'Kvæk') med i en ny bog med nogle af Andersens mindre kendte fortællinger. I 'Kvæk' læser vi om alle skovens fugle, der sad på grenene i skoven og sådan set havde blade nok. Men de var enige om at ønske sig et nyt blad, »et kritisk blad, som menneskene have så mange af, at det halve er nok«. Fuglene havde hver deres idé om bladets linje; uglen mente for eksempel, det skulle være et organ for menigmand. »Man var uenig om det skulle kaldes morgenkvæk, aftenkvæk eller bare kvæk. Man stemte for det sidste«. Om 'Kvæk' fik længere levetid end 'Dagen', melder historien ikke, men Andersen er her i sit spiddende lune det var han som regel, når det gjaldt den kritik af kunstnerisk virksomhed, som ofte er skråsikker, nådesløs og konform. Men ellers havde han som bekendt mild forståelse for de dårskaber, han afklædte i sine fortællinger og eventyr.
Andersen med det hele
Lyt til artiklen
