Det er en rå og upoleret, men alligevel sært veltalende stemme, der lyder i Peter Careys roman om den legendariske Ned Kelly - den australske hestetyv, politimorder og røver, der i årene 1878-80 begik en række dristige røverier og blev berømt for sin Robin Hood-agtige fremfærd. Under den sidste kamp med politiet blev Kelly-banden udslettet, mens Ned Kelly selv iført en bizar hjemmelavet rustning blev såret og taget til fange. Den 25-årige fredløse bushranger blev efterfølgende hængt i Melbourne. Dette farverige stof har givet anledning til både bøger og film, og nu tager den australske Peter Carey det atter op i 'Den sande historie om Kelly-banden'. Han lader Ned Kelly selv nedskrive sin historie, henvendt til den datter, han aldrig skal få at se, så hun kan kende sandheden om sin far. Han er nemlig i stigende grad besat af at fortælle sandheden - og det er hans forfatter også i sin originale fremstilling af et stykke australsk 1800-tals historie: »Jeg mistede min egen far da jeg var 12 år gammel og jeg ved hvordan det er at blive opdraget med tavshed og løgne min kære datter lige nu er du for lille til at forstå et ord af hvad jeg skriver men den her historie er til dig og den vil ikke rumme en eneste løgn gid jeg må brænde op i helvede hvis jeg taler usandt«. Ned kan ikke sætte kommaer, og punktummer skorter det også på. Den uuddannedes mangelfulde skriftsprog afspejles, men også hans intelligens og fornemmelse for at fortælle i et rytmisk, organisk sprog, man lynhurtigt lærer at læse og nyde for dets friskhed og uortodokse fremstillingskraft. Oversætteren Niels Brunse har virkelig haft et arbejde her, og det er hans fortjeneste, at denne både specifikt australske kolonihistorie og mere universelle beretning om at befinde sig udenfor og være fanget af omstændighederne går så rent igennem på dansk. Både hjerteskærende og nøgternt, lige fra de detaljerede og overrumplende billeder af landskab, heste, mennesker og adfærd til møderne med overmægtige autoriteter.