En af de mest bevægende og mest omdiskuterede passager i 'Dantes Guddommelige Komedie' er hans møde med det fordømte elskende par, Paolo og Francesca i Helvedets 5. Sang. De er dømt til evigt at fortæres af umættelig elskov her i 2. Kreds for 'de vellystige'. Dante digter med en både smertelig og sensuel skønhed den tragiske historie om læreren og hans elev som spontant kyssede hinanden en fatal eftermiddag. Hvorfor? Såmænd fordi de sammen havde læst om en anden forbudt kærlighed, nok middelalderens mest skandaløse og amourøse affære, Lancelots hemmelige kærlighed til den skønne Guenièvre, hans og Kong Arthurs dronning. Mere forbudt kunne det ikke være. At gå i lag med chefens kone og det endda på den mest lidenskabelige måde, de stjålne kys i korridoren, de korte favntag i fæstningen og en enkelt nat i det grønne. Dante siger ikke, hvilken bog de to læste i, han besvimer som bekendt og signalerer dermed måske, at der kraftigt må advares mod den slags forførisk lekture. Men bogen kunne være, 'Kong Arthurs død' som for første gang nu foreligger på dansk og det endda i et letløbende og smidigt sprog med tydelig accent af det højstemte oldfranske fra originalen. Romanen om sagnkongens død, skrevet af en anonym forfatter omkring 1235, er den sidste del af en større romancyklus om Camelot, den hellige Gral og ridderne omkring det runde bord. Men den er også et brud med tidligere og mere romantisk-lyriske ridderromaner, frem for alt Crestien de Troyes' 'Løveridderen', med sin mere ligefremme og desillusionerede tilgang til emnet.