»Jeg havde siddet og skrevet hele natten. Rilke gjorde det mod frygten. Jeg ved ikke, hvad jeg gjorde det for«. Skriver pseudonymet 'Oskar K' et sted i 'Rejsende i litteratur', og problemet er, at det ved læseren heller ikke rigtig. Denne hemmelige Oskar (med efternavnene Kokoschka og kafka-K) har i to fragmentsamlinger, 'Brev til Walter Benjamin' og 'Rejsende i litteratur', sat sig for at pakke kufferten og valfarte til alle den europæiske avantgardes og tidlige modernismes fødesteder: Trieste, Prag, Sankt Petersborg, Wien, Berlin, Paris, Thisted (J.P. Jacobsen), Madrid, Lissabon, med et sidste hop til øen Presenca, syd for Azorerne. Det gør han angiveligt for at udføre en art memento mori. I en tid, der er hjemsøgt af flad og konform socialdemokratisme, eller den gemene neoliberalisme, opstår der denne trang til at erindre os om avantgardens galskab, dens muntre, revolutionære vanvid, dens befriende og berusende ultrafornuft. Rejsen er kalkeret over gamle Laurence Sternes 'A Sentimental Journey through France and Italy' (1768). Et sympatisk forehavende, blot er der den hage, at skibet ikke helt kommer i havn. Sjældent har denne anmelder oplevet en så massiv namedropping på blot 112 sider: En 60-70 navne mindst, slynges ud i øst og vest som skinnende sneflager. Problemet er, at K dermed lander mellem to stole. De allerede indviede kender alle disse navne, og får ikke meget ud af igen at høre tre ord om deres meritter og eventyr. Og de uindviede vil formentlig have begrænset glæde af navnemængden, der enten vil sende læseren irriteret hen til Encyklopædien, eller måske blot til at droppe bogen. Et sted indledes et afsnit: »I længere tid var jeg gået tidligt til ro«. De fleste vil øjeblikkeligt opsnappe Proust-henvisningen, men den aktiveres overhovedet ikke i afsnittet, der kommer til at handle om Bataille, død og sex.