David B.'s 'Epileptic' er blevet kaldt 'den bedste selvbiografiske tegneserie nogensinde'. Det hører med til de smukke ord, at 'selvbiografiske tegneserier' ikke just er verdens mest overrendte genre, men det ændrer ikke ved, at 'Epileptic' gang på gang er blevet hyldet som noget enestående indenfor tegneseriekunsten. Og her taler vi om kunst med et pænt stort K. Det enestående ved David B.'s selvbiografi ligger ikke i Monsieur B.'s livshistorie. Den er ikke overvældende dramatisk - en almindelig vanekriminel dansker vil formentlig have mere gods at øse af. Men den 43-årige franskmand er ikke alene en fremragende tegner med en meget personlig stil; han har også evnen til at beskrive almindelige hændelser med et sarkastisk og usentimentalt klarsyn, der gør dem til mere end netop almindelige hændelser. Den egentlige hovedperson i 'Epileptic' er ikke David B., men hans storebror, Jean-Christophe, hvis epileptiske anfald gang på gang kaster de to drenges familie ud i vanvittige udflugter. Forældrene prøver det ene vidundermiddel efter det andet. Den ene kvaksalver efter den anden sender stakkels Jean-Christophe på kur, mens zenbuddhister og økohippier står i kø med forklaringer på drengens epilepsi.
Monstret i midten
Lyt til artiklen
