En 15-årig dreng bliver deporteret fra Budapest til Auschwitz og senere Buchenwald. Herom handler 'De skæbneløse', som står centralt i det forfatterskab, Imre Kertész i dag får Nobelprisen for. Det er ikke en roman om rædsler, ikke om helvede, lidelser og fornedrelse. Det er en roman om vilkår: Sådan kan livet altså være. Auschwitz er en mulighed. En faktisk eksisterende normalitet for lejrens fanger, vogtere, bødler. Og det er for uhyggeligt til, at Imre Kertész vil yde sine læsere den service at bruge dramatiske ord fra en anden virkelighed, hvor normaliteten er humanistisk, og ord som 'rædsler', 'helvede', 'lidelser' og 'fornedrelse' blot beskriver en afvigelse i forhold til denne sædvane. Auschwitz er noget andet, noget absolut, noget, som Kertész vil holde frem for sine læsere i alt andet end relative termer. Læs dagens og gårsdagens Kronik, hvis De vil forsøge at forstå den Auschwitzoverlevende nobelpristagers forhold til ord og sprog. Og læs 'De skæbneløse', hvis De vil følge en 15-årig dreng til koncentrationslejren og tilbage. Jeg tror kun, man som læser kommer igennem, fordi man i grunden ikke helt forstår.
Lejrens lykke
Lyt til artiklen
