En mand bliver fundet hængt med en kæp i maven. Det lyder makabert, og det er det også, mest fordi det hentyder til den nordiske mytologi, ja, det ligner i al sin gru en hedensk midvinterofring. Ti år før denne historie begynder, blev et lignende 'mytologisk' mord begået, men morderen omkom i en bilbrand. Så hvad er der los, og hvem kan være morderen? Og med hvilket vanvittigt motiv til sådan at sende andre mennesker over i evigheden, som om den vitterlig var Valhalla? Sådan er optakten til svenskeren Anna Janssons første femikrimi om politiassistent Maria Wern. Vi er på feministisk lavblus i forhold til Liza Marklund og befinder os også her i en lavere socialgruppe. Mere på højde med den gængse svenske politiroman, hvor Maria Wern minder om naboens kone, vi kan møde i bussen på vej til arbejde. Alt i alt et pænt og realistisk portræt af en kvinde over sin allerførste ungdom, som dog stadigvæk kan føle et sug i maven, når hun møder en ekskæreste på jobbet. Krimiens plot er mere sympatisk end sammenhængende, men kan man leve med dette, så kan bogen anbefales til læsere, som er svorne tilhængere af den særegne svenske krimi med bekymret hverdagsrealisme fra væg til væg og små stille dage i folkhemmet.
Et sympatisk plot
Lyt til artiklen
