Kan man forestille sig noget værre end en mor, der forsøger at tvinge en nyfødt rød rotte ned i halsen på sin datter for at redde hende fra at få astma? I den malaysiskfødte Rani Manickas debutroman 'Rismoderen' kan man godt. Her er også mennesker på spid i gaderne under den japanske besættelse, piger, der i hast bliver forvandlet til kortklippede drenge eller gemt af vejen bag skabe og i kældre, fordi man godt ved, hvad japanerne vil gøre ved dem, de finder, og raffineret tortur med saltvand, blødende læber og afrevne negle. Alligevel står scenen med den røde rotte stærkt, fordi den viser, hvilken grusomhed og panik der rykker ind i en familie i kølvandet på den ydre grusomhed, krigen står for. Moderen har sine grunde til at ville redde datteren fra astmaen - grunde, der får hende til at sætte målet over midlet. Hendes kærlighed er stærk, men måske er den lidt for stærk. Måske er hun også en edderkop, der suger livet ud af sine børn. 'Rismoderen' er en asiatisk slægtsroman i den store stil med svimlende farver, arrangerede ægteskaber og virksom overtro. Den foregår i Malaysia, men har fokus på en indisk familie med kinesiske naboer. Moderen Lakshmi stammer oprindelig fra Ceylon, men kommer til Malaysia som 14-årig i 1930 i selskab med sin 20 år ældre ægtemand. Han har bildt hendes mor ind, at han er rig, men som i alle romanens øvrige ægteskabsforhandlinger er der blevet snydt lidt på vægten. Både bilen og gulduret er lånte fjer, huset i Malaysia er en rønne, og manden er både grim og dum. Den entreprenante 14-årige får dog vendt sin mands håbløse økonomiske situation, og snart er der seks børn i reden, hver med sin særlige skønhed, evne eller påfaldende mangel på samme. Familien klarer sig igennem den japanske besættelse med køer og høns i baghaven, men får som alle andre i nabolaget deres del af krigens traumer - et af dem tilmed så alvorligt, at familien kan opdele sit liv i tiden før og efter.