En dreng og en pige med hver sin usædvanlige og i forskellig grad traumatiske ophavshistorie finder sammen og bliver uadskillelige. Det vil sige, adskilt bliver de af de voksnes ufølsomme omgang med deres skæbner, og fra den dag lever de som halve mennesker. Ad snørklede veje - det er beskrivelsen af dem, der fylder mest i danske Nicola Dixens roman 'Vinger for en dag' - finder de hinanden igen. 'Vinger for en dag' - titlen er lige så underligt gumpetung, som sproget stedvis er i denne til tider medrivende, til tider irriterende roman. Andre steder funkler den med fine formuleringer og præcise visuelle og sanselige beskrivelser. Det er svært at sige, om der kunne være ændret stort ved forlagsarbejdet - det er nok snarere forfatterens gehør, der svigter momentvis. Nicola Dixen er født i 1958, opvokset og uddannet som lærer og gøgler i henholdsvis Hongkong, Aabenraa, Holland og Århus og har en broget karriere som gademusikant og sproglærer bag sig. Hendes omhyggelige og til tider humoristiske beskrivelse af børnenes psykologiske landskab blander stort og småt med en overvægt mod det små, der er unødvendigt. Der er nemlig (flot sandsynliggjorte) dramaer nok at tage af, takket være pigens importerede, ensomme mor, der går til i druk, og drengens uansvarlige, men skikkelige don juan af en (ukendt) far. Der er også et selvmordsforsøg, stedfarjalousi og en fatal ildebrand. Det er ikke kulørt, det er, hvad der kan ske, når almindelige mennesker roder tilstrækkeligt med deres liv. Det skildrer Nicola Dixen godt, især da hovedpersonerne er blevet voksne. Derfor ender man med at tilgive hende de små stilistiske mislyde i hendes indfølte beskrivelse af voksne mennesker, der søger tilbage for at lappe den flænge sammen, deres liv fik for mange år siden.