Ugens julebog er skrevet af Bent Haller. Denne knarvorne forfatter kan godt være til hygge og traditioner. Det var han i hvert fald for hen ved ti år siden, da kalenderbogen om 'Nisse von Gårdbo' udkom første gang. Den genudgives nu i billedbogsformat med store og inderlige tegninger af Jon Ranheimsæter. De tre har noget at sige hinanden. Forfatteren. Tegneren. Og nissen. Slunken og forvirret vågner Nisse von Gårdbo på slaget ét 1. december. Han har en indbygget genetisk kalender over, hvad han skal lave, men han er dog så århundredgammel, at han må slå en knude på sit skæg for at huske, at der er noget, han skal huske den 17. klokken 17. Ét står i hvert fald klart: Den 2. klokken to skal han gøre rent. Det hader nissen. Så mens han muger ud og støver billedet af Odin af, tænker han på, hvad det er, han skal lave den 17. I dagene, der følger, vækker Nisse von Gårdbo de underjordiske og en vætte, han tiltusker sig bondekonens gode mad og stopper piben med bondemandens McBaren, han kæler for katten og knurrer ad hunden, han lyser julefred over dyrene - ikke mindst den gås og den gris, der får den ære at blive til julemad. Den hedenske Haller kan ikke nære sig for at placere julens mange gøremål i det regi, hvorfra de oprindeligt udspringer, og selve julenat - den 24. klokken 24 - kommer Odin med ravne susende over himlen i sin slæde. Han ligner til forveksling en julemand eller en tre meter høj udgave af Nisse von Gårdbo. Bent Hallers tekst er ualmindeligt veloplagt og flintrer af sted i leg og alvor. Jon Ranheimsæter er den perfekte illustrator til en historie, der forener det uhyggelige med det hyggelige. Han er som altid god til trolde og skeletter. I et stort finalebillede, hvor alle de medvirkende danser rundt om forfædrenes gravhøj, kan man høre julesneen falde og lysets kurve knække. Det er en julebog med noget oppe i ærmet.