0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kulturturisme

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Franskmændene kalder ham Andreï Makine og gav ham i 1995 både Goncourt- og Medici-prisen for den delvis selvbiografiske roman 'Det franske testamente' (dansk udgave 1997). På dansk (og russisk) hedder han Andrej Makin, og det virker sjusket, at PP forlag pådutter os en skrivemåde, der kun er relevant for den franske fonetik.

Nå, men Andreï Makine er født i Sibirien i 1957 og søgte i 1987 asyl i Frankrig. Sin store kærlighed til fransk kultur og sprog har han fra sin franskfødte bedstemor. Den aktuelle, vistnok i høj grad selvbiografiske, bog beskriver fortællerens barndom og pubertet i det vestlige Sibirien, ved floden Amur.

Det navn minder jo meget om det franske ord for kærlighed, hvilket har tvunget oversætteren til at vælge den danske titel 'Is på kærlighedens flod'. Ikke nogen dårlig løsning for Proust-beundreren Makines originale titel 'Au temps du fleuve Amur'.


I romanen følger vi tre drenge, den ene forkrøblet efter næsten at være blevet dræbt af løsrevne isflager i Amurs biflod Olej. De bor henholdsvis hos en enlig mor, en tante og en slags bedstemor langt væk fra civilisationen, i en landsby, der lever af tømmer, guld og opretholdelsen af en fangelejr.

Fortælleren, der ligesom sine to venner for længst har forladt barndommens land til fordel for Vesten, ser tilbage, og hans skildringer af den endeløse sibiriske natur og det vold- og nøjsomme liv i tajgaen er vellykkede og lader ingen tvivl om, at sanseindtrykkene og drengens følelser er autentiske. Det er de ofte pragtfulde naturbeskrivelser, der virker bedst og renest i 'Is på kærlighedens flod'.

Ellers afgiver bogen i denne læsers næse en til tider let vulgær hørm af klicheer og symboler (på længsel, drømme, køn, kultur ...). En vis naiv seksuel chauvinisme må man vel tilgive et mandligt barn af en tilbagestående kultur, og forfatteren skal ikke have utak for sin loyalitet mod drengens første seksuelle forestillinger og erfaring.

Fortælleren er både som dreng og mand meget optaget af livets sanselige, herunder seksuelle side. (Desværre åbner han bogen med en til det pornografiske grænsende sexistisk og selvforherligende samlejeskildring, som kun delvis retfærdiggøres senere).


Når man for alvor rummer to kulturer, kan det ske, man skaber en mere forfinet fornemmelse for dem begge (det synes at lykkes for Nabokov trods hans polemiske giftighed).

Hvis de kulturelle grænser derimod kun krydses, bliver de cementeret, men pyntet med gesvejsninger og individuelle sansninger, der til en vis grad camouflerer cementen. Det er måske for hårdt dømt, men Makine tenderer (muligvis ubevidst) mod en litterær kulturturisme, som tilfredsstiller franskmændenes idé om det russiske og russernes idé om det franske.

Der er dog mange gode autentiske momenter i 'Is på kærlighedens flod', for eksempel drengenes verdensomvæltende oplevelse af film med Jean-Paul Belmondo i den lokale biograf, som det tager dem en dagsrejse til fods at nå frem til. For skildringerne af disse indblik i et helt andet liv (europæisk, kropsligt nydende, æstetisk og eventyrligt), der sætter fantasien i brand i hele omegnen, tilgiver man Makine meget.

Og hvor tit får man lov at være turist i Sibirien, mens man sidder i sin gode stol? Alligevel: Jeg ved ikke, om oversættelsen yder Makine retfærdighed, men de smigrede og overrumplede franskmænd (en sibirisk vildmand, der kan sin Proust!) var nok lige lovlig hurtige med de litteraturpriser.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce