Ude på landet går drengen Nis rundt om den nye, røde traktor. Han er ti år. Ude i folden går hopperne og den store belgier rundt. De ved ikke, at deres tid er forbi. Jens Smærup Sørensen spinder en tænksom ende over nybrud og jordforbindelse i 1950'erne. Bogen hedder 'Et ansigt og en brækket arm' og er en fortsættelse til 'Farer på skolevejen', der kom sidste år. Det er erindringsstof fra et sted, der ligner Jyllands indland. Fremdrift kendetegner ikke Nis. Han funderer knortet i et sprog, der synes at være gjort bevidst knudret. Nis er fuld af selvforskyldt langhalm, så måske derfor ender hans første tur bag rattet af den røde traktor ikke så godt og med en brækket arm. Den nye, motoriserede epoke tidsfæstes af den russiske hund i rummet og den første banan. Knud Erik Pedersen har gjort nogenlunde det samme i bøgerne om Esben fra Himmerland og i 'Puslingelandet', der er for voksne. Hans forsøg på at tale datiden frem virker som poesi og kærnemælkskoldskål på baggrund af Nis, der også selv foretrækker tykmælk. Smærup Sørensen gør sig tungere, end han i virkeligheden er - må man håbe! - og danner derved en barriere mod såvel interesse som forståelse. Denne forfatter skriver vist ikke for at få fisse! Der er heller ingen lugte i bogen. Det er synd, for 'Et ansigt og en brækket arm' er fyldt med ægte iagttagelser fra et struttende dansk bondeliv - lige før det er slut. Det var ikke kun hestene, der forsvandt ved mekaniseringen. Her bor Nis med sin storfamilie. I høstens tid kommer også Hitler-Holger og hjælper til. Nis har en ven, og nu får han også en veninde, som falder for århundreders bondske scoretrick: »Vil du med hjem og smage mine sommeræbler?«. Birde Poulsen har illustreret i sort-hvid med sans for bakkers krumning og aksenes hældning. Hun er også god til heste.