Hun hedder Cecilia (og bogvenner vil vide, at det også er navnet på en skrifttype). Hun er hovedperson og jeg-fortæller i Jan Kjærstads ny roman: 'Tegn til kærlighed'. Hun er ved skæbnens gunst og ugunst gået hen og blevet en verdensberømt, skamrost forfatter, men egentlig er hun grafisk designer med en dyb drøm: at formgive en skrifttype, der gør alting nyt. Thi bogen her er en skriftens metafysik, en alfabetets mystik, en hieroglyffernes, krusedullernes, inskriptionernes, tegnenes alfa, omega og højsang. Man kunne selvfølgelig også bare sige, at bogen er et koncentrat af Wergeland-trilogien, alle dens ideer kogt ind til en fond eller en font, som det jo hedder, når man skal døbe og støbe. I hvert fald kan man sige, at dette er Kjærstad koncentreret - og så må man jo se, om man kan tåle teksten.
abcdefghijklmnopqrstuvwxyz-æøå
Lyt til artiklen
