Kvinden er ved at tilbagekæmpe sit begær fra pornografiens mandsdominerede stereotyper. Hvordan skal man ellers forklare, at dette bogefterår har vist den ene modne kvinde efter den anden tale åbenmundet om sit sexliv. Enten i erindringsform eller som fiktion, hvilket ofte kan komme ud på et. I Lise Rønnebæks maniske billedeventyrfortælling (som for tiden bringes som føljeton i vores kultursektion) går 'Kærlighedsvejen' for hovedpersonen Jolly fra et overrasket brud med drømmeprinsen Knuddi (med den store kanon) ad en masse ulykkelig, tilfældig sex til en yderst tvivlsom romantisk finale. Moralen er, vistnok, at man må lære at give, før at man kan få. Men fortællingen er hysterisk skinger fra første side. En alt for voksen teenagerpiges poesibog på speed, og man aner ikke, hvornår man skal tage den seriøst, og hvornår man bare skal smågrine. Det sidste kan man fint nøjes med. Det er nemlig ganske morsomt, når de sproglige kærlighedsmetaforer gengives billedligt. Grafisk er stilen en vital kollageform med bemalinger. Den tillader Rønnebæk en masse surreelle sidehistorier undervejs, som f.eks. et gennemgående soundtrack i form af en lille violinist, der synger refræner fra kendte sange. Det er sprudlende, men dækker over en tynd hjerte-smerte historie. Den er spøjs, mere end den er god.
Knald på
Lyt til artiklen
