Harald Voetmann Christiansens (f. 1978) tekster udfolder sig i de egne af det menneskelige sjæleliv, hvor også f.eks. Kafkas prosa, Kviums malerier og Lynchs film befinder sig. Det er et syret og til tider sygeligt univers, som domineres af de tre store D'er: Drømmen, Driften og Døden. Menneskene i det univers er som regel afsondrede fra hinanden og ofte afstumpede. De begivenheder, der udfolder sig, virker enten vilkårlige og meningsløse eller omvendt fulde af flertydig symbolsk betydning. Og det er ikke episk fremdrift, men associationer og uforklarlige spring, der styrer de korte, fragmentariske forløb. Nogle af Voetmann Christiansens kortprosastykker slører grænsen mellem fakta og fiktion i fremstillingen af myter, fortællinger og erindringer; af og til forlades drifterne da til fordel for intellektet, og teksterne udfolder refleksioner og tankeeksperimenter.
Syret og sygelig
Lyt til artiklen
