Har De nogensinde for alvor overvejet at myrde et medmenneske? Eller i det mindste følt Dem svært fristet? Såfremt ifald bør De ufortøvet hoppe ud og investere i Marianne Kainsdatters, alias ægteparret Svend Aage og Bendte Ingerlise Madsens, brillante ny opus 'Engleskyts'. Romanens gennemgående tema og spørgsmål er, om og hvorvidt vi er berettiget til at tage loven i egen hånd og eliminere et ondt menneske? Påtager vi os rollen som skytsengel for andre, kan vi i yderste fald forvandles til en art »engleskyts«, dødbringende missiler i det selverklærede Godes og Retfærdiges sag. Nøjagtigt hvor går grænsen, hvor entydige og graverende skal omstændighederne være, før vi legitimt kan og bør tage sagen i egen hånd? Eller må vi principielt aldrig nogensinde gøre andet end lyde lovens bud? Med 'Engleskyts' har vi fået en moralfilosofisk krimi af første rang, der lader os følge præsten Lauras forvaltning af pligtens og skyldens mange dilemmaer. Laura er en yngre præst gift med bibliotekaren Eyvind, de har sammen sønnen Matthias og bor i en mindre landsby lidt uden for Århus. Alt er idyl, indtil den enlige biokemiker Karsten Adit flytter til og opsøger Laura: Han har under eksperimenter tilfældigt opdaget en gift, der er øjeblikkeligt dødbringende, og som ikke efterlader det mindste spor. Giften er billig og nem at fremstille, og den er uden lugt, smag eller farve. Denne opdagelse hviler tungt på Adits skuldre, hans viden må under ingen omstændigheder komme til offentlighedens kendskab, det ville have katastrofale konsekvenser. Men på den anden side kan han ikke bære at gå alene med sin viden. De to er herefter sammensvorne, men pludselig begynder en række mennesker at omkomme i landsbyen, uden varsel og tilsyneladende i alle tilfælde af naturlige grunde. Er det biokemikeren eller Laura eller en tredje part, der er på færde? Adits laborant Henny kender muligvis også hemmeligheden, og i øvrigt former alle dødsfaldene sig som en lykkelig lettelse og befrielse for de umiddelbare omgivelser rundt om ofrene. Verden er i hvert tilfælde gjort til et lidt mindre gement sted.