0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Poslettens evindelige tåge

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med en grov geografisk generalisering kan man sige, at Italien defineres af de omgivende have, af de to bjergkæder Alperne og Appenninerne og af Posletten.

Posletten begynder vest for Milano og breder sig som en mægtig trekant, nordover forbi Venedig og helt op mod den slovenske grænse, og sydover ned mod Ravenna, et godt stykke nede ad støvlen.

Posletten er med andre ord kolossalt vidtstrakt og især i deltaområdet mellem Chioggia og Ravenna er den næsten ufatteligt flad og karakteriseres i lige så høj grad af den evindelige tåge som af noget landskabeligt træk.

Posletten er også et af de mest hårdhændet moderniserede områder i Italien. Moderne landbrug, industri og infrastruktur har præget sletten stærkt, og den er oversået med traditionsløse småbyer, som kan være svære at skelne fra hinanden.


Det er i dette landskab, Gianni Celati har iscenesat de 30 noveller, der udgør 'Fortællere fra Sletten', den bog, der regnes for hans hovedværk, og som nu - 17 år efter, at den udkom på italiensk - introducerer forfatteren på dansk.

Celati, der selv stammer fra Posletten, har formet bogen som jegfortællerens rejse fra Gallarate i Milanos nordvestlige udkant ud i deltaet. Et kort forrest i bogen understreger sammen med dedikationen »Til dem der har fortalt mig historier, hvoraf mange findes nedskrevet her« betydningen af denne ramme og af historiernes stiliseret mundtlige form.

Nogle af historierne er lagt i munden på jegfortælleren og handler f.eks. om hans forældre og bedsteforældre, mens andre fortælles af personer - nogle karakterfulde og agerende, andre anonyme og næsten gennemsigtige - som fortælleren møder på sin vej.

Nogle af novellerne minder om vandrehistorier, andre er rene eventyr, atter andre er skæbnefortællinger, nogle er grotesk humoristiske, andre tragiske, og de fleste er præget af en inderlig melankoli.

Fælles for dem er en ekstremt kondenseret stil, der trækker handlingen skarpt op, og som ved at barbere så meget væk lader de ofte overrumplende pointer stå så meget desto tydeligere.


Historierne, hvoraf de fleste altså foregår på sletten, men med enkelte afstikkere til USA, Skotland, Afrika og Norge, spænder i tid fra begyndelsen af 1900-tallet og den tidlige fascisme til 1980'erne, ofte uden at det entydigt markeres, hvornår.

Rummet er givet, men tiden ligger gerne hen i tåge. Ligesom de traditionelle mundtlige fortællere giver Celati sig ikke af med at fortolke sine historier, men overlader det til læseren at danne sig en mening om de personer og hændelser, som han præsenterer.

En af historierne handler om en skomagers ulykkelige kærlighed til en kvindelig cykelrytter, der som den eneste kvinde nogensinde deltog i Giro d'Italia i 1924: Han forærer hende fornemme sko, men hun interesserer sig kun for cykler.

En anden fortæller om en lærd apoteker, som efter en række sørgelige oplevelser tilbringer resten af livet med at skrive lykkelige slutninger ind i verdenslitteraturens klassikere. Hans mesterværk fandt man i den sidste linje af en russisk roman, hvor han »ved kun at ændre tre ord (har) forandret en tragedie til en fornuftig løsning på tilværelsens problemer«.

En tredje historie handler om en ulykkelig mand, der efter en »læretid« i en lille by i Kansas, hvor alle indbyggerne hele tiden fortæller hinanden de samme historier og siger og gør de samme ting, hver gang de mødes, vender tilbage til sletten med et afklaret forhold til sig selv og sine omgivelser takket være de sociale ceremonier og fortælletraditioner, som han genlærte i Kansas.


Og sådan kunne man blive ved: Celatis historier er umådeligt varierede, overraskende, underholdende og rige på stof til eftertanke om tilværelsen i en tåget verden, hvor det kan være småt med holdepunkterne.

'Fortællere fra sletten' er smukt og stilsikkert oversat af Lene Waage Petersen, der også har portrætteret Celati i bogen 'Rejsen og blikket - Italiensk litteratur 1980-1988' (af LWP og Birgitte Grundtvig, Tiderne Skifter, 1999).

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce