0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tusindårige skallesmækkere

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kom med Clint Eastwood og Bandidos! Arnold eller Sylvester! Ingen er sejere end Tormod og Torgejr, der levede for tusind år siden oppe på Island. Lars-Henrik Olsen genfortæller i 'Edsbrødrene' deres historie og 'bedrifter', men besvarer aldrig det naturlige spørgsmål om, hvorfor der var så meget galsind og stridbarhed blandt nordboer. Måske var det kosten.

Det er sagaen om fostbrødrene, der bliver taget under kyndig behandling. Forfatteren har prøvet det før med både mytologisk og historisk stof. Når han forstår at fatte sig i korthed, er Lars-Henrik Olsen en entusiastisk formidler af de gamle dage, da en mand var en mand, og netop de islandske sagaer opfordrer til korthed. Der skal træffes et valg, og i genfortællingen har Lars- Henrik Olsen skåret helt ind til benet - om man så må sige - og ladet det nøgne drama stå i al sin bestialske kraft. Her hugges til.

Helt oppe mod nordvest, hvor det siges, man kan se til Grønland i godt vejr, bliver drengene Tormod og Torgejr født i hver sin græstørvsforede plankehytte. I en ung alder og efter ganske få fornærmelser bliver Torgejr den første morder af de to; man kan betale sig fra meget, men ikke det hele, så den vilde teenager kommer i norskekongen Olafs hird, hvor han kan partere endnu flere. Torgejr dør. Så tager Tormod over i et blo-digt raid til Grønland. »Derefter skete der ingenting i lang tid«, som sagaer siger. Tormod falder til sidst (med ære) i slaget ved Stiklestad. Han var også en stor skjald.

Lars-Henrik Olsen genfortæller den blodrige historie i et nøgternt, registrerende tonefald. Han får det meste med. Også den herlige scene - gengivet på forsiden - hvor Torgejr er faldet ud over klippen, men er for stolt til at råbe om hjælp. Sådan hænger en ægte viking! Men hvorfor han gør det, det må man selv regne ud.

Bogen er forsynet med kortfattede efterord, et register og gode sort-hvide tegninger i sagastil af Johannes Bojesen.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce