Martin Glaz Serup (f. 1978) har valgt at indlede sin debutdigtsamling med følgende fri gendigtning af en tåbelig gammel Beatlessang: »Hej!/ Bungalow Bill/ Hvad slog du ihjel?/ derinde/ i junglen eller/ hvor det nu var de/ trommede unga bunga/ low Bill low-fi/ fire, hvad slog du ihjel dér,/ var det hajer?// Dybt inde i junglen/ lyner lykken, tror jeg// Den er en varm pistol/ i munden på en krokodille«. Digtet her viser, hvordan ordspil, indfald, lån og referencer præger Glaz Serups poesi. 'Shylas ansigt', som debutbogen hedder, refererer til Beatles og 'Twin Peaks' og Jack the Ripper og optrykker en e-mail og en billedtekst fra et pornoblad (begge fulde af sproglig elendighed - det er vist meningen, det skal være sjovt) samt et par gamle digte af Bo hr. Hansen. Alt dette velsagtens for at pege på den ikke just overraskende kendsgerning, at al ny tekst skrives oven på hobevis af eksisterende tekster, og at ingen forfatter derfor kan være virkelig original. Tilsvarende er der en serie digte med titlen 'Die Faszination des Echten', som tager udgangspunkt i (en udstilling i Berlin om) udstoppede menneskekroppe: Det er det ægte, autentiske, originale, der sættes spørgsmålstegn ved. Temaet original/kopi er ikke originalt - men det er måske i sagens natur netop pointen? I hvert fald er Glaz Serups variation over temaet højst en dårlig fotokopi af de diskussioner, man for tyve år siden havde om postmodernisme og simulakre. Men den tolkning får 'Shylas ansigt' til at lyde langt mere seriøs og konsekvent, end den er. For når man læser bogen, får man det indtryk, at Glaz Serup bare lader sig føre hid og did af ordspil og indfald. Af og til bumler han ind i en udmærket detalje (»månen/ der også er brun/ som slips«), men for det meste består digtene af lal og ligegyldigheder. Ambitionsniveauet er virkelig forbløffende lavt.