Rebecca Miller hedder en new-yorker, som er både skuespillerinde, malerinde og nu forfatter. Hendes debutnoveller er udsendt af Lindhardt og Ringhof, og igen spekulerer man på, hvordan og hvilke bøger der udsendes på dansk. Kunne vi have undværet Rebecca Miller? Personligt vil jeg sige: sagtens. Hendes syv kvindeportrætter samler sig om konflikten mellem ambition og tryghed. Hendes heltinder er i kritiske faser: Noget bryder op og er på vej væk fra middelmådighed og ind i den newyorkske in-gruppe, hvor receptioner, heldige invitationer, pludselige tilbud og penge og succes sættes op imod andre omgangsformer, mere traditionelle, men måske ikke dårligere omgangsformer. Forlagsredaktøren Greta er ved at sætte sit ægteskab over styr, da hun indvilger i at redigere en bog med en berømt kok. Delia er voldsramt i ægteskabet og flygter med sine børn, men opdager med et gys, at hun snart efter er i færd med at indskibe sig i et tilsvarende forhold. Og den rastløse kunstner Luisa kaster sig i armene på forskellige mænd, uden at det hjælper. Det interessante ved kvinderne er deres eftertanke og evne til at bremse op. Før det går galt, siger de til sig selv: Hvad helvede er det, jeg er i gang med? Stilen er den avancerede Alt for Damerne - en realisme med nøgtern-skeptisk fokus på reservationen, fortrydelsen og trygheden. Ikke nogen usympatisk holdning - men egentlig heller ikke så vældig interessevækkende. Det fører os tilbage til udgangspunktet: hvorfor? Bogen er fint oversat, den sluges på en time, og den lægger ikke op til mange efterovervejelser. Det var Rebecca Miller. Bliver hun nu maler eller filminstruktør eller skuespiller eller ...?