Der er folk som læser i kaffegrums i håb om at finde et meningsfuldt udsagn i en ellers uoverskuelig verden. Ethvert fornuftigt væsen ved dog, at det er idiotisk: Kaffegrumset har ingen anden mening end den, man selv udstyrer det med. Anders Søgaard (f. 1981), som debuterede sidste år, har kaldt sit andet værk 'Tasseografier', hvilket angiveligt betyder 'tydninger af bundfaldet i en kop': Digteren har altså forsøgt at aflæse en kaffegrumset verden og fremlægger her sine tydninger, sine tasseografier. De fremlægges i form af en række kortere tekster, der er spredt ud over siderne. Der forekommer både vers og prosa og noget, der ligger uafgørligt midt imellem. De fleste af teksterne er voldsomt springende: De veksler mellem opmærksomme registreringer af omverdenen, erindringsglimt, metasproglige betragtninger, tanker om lykken og kærligheden og noget, der ligner små stumper af fortællinger og af forskellige former for fagprosa. Indimellem er der udsagn på engelsk, svensk og tysk. Hver for sig er de enkelte sætninger ganske tilforladelige; det er springet mellem dem, der gør Søgaards tekster vanskelige. Hvert punktum er som en lille sammenpresset fjeder, der udløses, når man passerer forbi, og sender én af sted til et helt andet univers: tid, sted, personer, 'handling', stemning, stil - alt forandres brat.
Kollager fra en kaffegrumset verden
Lyt til artiklen
