New York i årene lige før og efter 1900 var de store lykkesmedes gyldne tid. Enhver kunne drømme sig opad sammen med det nye himmelstræbende byggeri. De - og det var naturligvis især mænd - der havde en ide og et mod, kunne nå rigdom og berømmelse, selv om de begyndte på samfundets bundlinje. Mange af dem fik deres navne sat på bygningerne, hotellerne eller fabrikkerne, så de står der den dag i dag. Det var, hvad hovedpersonen i Steven Millhausers roman 'Martin Dressler' drømte om. Han kom som de fleste andre dengang til verden i en indvandrerfamilie, stræbsomme, ordentlige mennesker med en cigarbutik. Det er her, Martin Dressler får sin første ide: et reklameskilt til fars butik. Martin har næse for reklame. Han bliver piccolo på et hotel, hvor han avancerer så vidt, at han kan sætte sin egen drøm i værk, Det store Kosmos. Det skal være en verden i verden, hotel, forretninger, tableauer og attraktioner, der er så bizarre som dem, 1800-tallets største showmand Barnum havde henrevet nationen med i pagt med tidsåndens mistro til autoriteter og tiltro over for teknikkens mere eller mindre underbyggede vidundere.
Den forkerte drøm
Lyt til artiklen
