I 1950'erne ryddede bulldozerne en sort forstad til Johannesburg i Sydafrika. Oven på murbrokkerne byggede man en ny by til hvide arbejdere, og helt i apartheidens ånd kaldte man stedet for 'Triomf', triumf. Men for familien Benade, der bor i Marthastraat sammen med udtjente køleskabe og gamle bilvrag, er der ikke meget triumf tilbage i årene op til valget i 1994, der afskaffede det hvide styre. De lever af polony, en slags pølse, og Klipdrift, den billigste form for brandy. Dresskoden er housecoat, også udendørs, og spejlet på badeværelset er kun en stump af det oprindelige. Hvis de var amerikanere, ville de blive kaldt 'white trash', men nu er de altså afrikaanere og stolte af i det mindste ikke at være kaffere, dvs. sorte. Romanen, de optræder i, hedder ligesom deres forstad 'Triomf'. Den udkom få måneder efter valget og regnes for en af det nye Sydafrikas store romaner. Måske er det ideen om, at stor litteratur holder mere end en sæson, der gør, at Lindhardt og Ringhof nu forsøger sig med en udgave på dansk her otte år senere. Forfatteren Marlene van Niekerk er professor i afrikaans og nederlandsk, men det påvirker ikke ligefrem personernes sprogbrug. Der bandes og sværges for et godt ord, og oversætteren Vagn Steen har valgt at lade flere af ederne stå i deres rullende originalitet, efterfulgt af de samme ord på dansk. Steen forsøger tydeligvis at formidle en sydafrikansk stemning, som dog kan være lidt svær at sætte sig ind i, hvis man ikke har været i landet. Har man derimod det, er jeg sikker på, at man vil høre det hele for sit indre øre.