Konceptet i Christian Skeels og Morti Vizkis fælles værk, 'Rejsebog', er enkelt: På hvert blad er der et stykke poesi og et stykke billedkunst. Den ene udtryksform agerer ikke støttepædagog for den anden: Digte og billeder indgår på lige fod. Eller rettere: De indgår med hver sin skæve, forvredne fod. Resultatet er en bizar og krølbenet dans, som i de bedste øjeblikke har noget sært gribende og elementært gådefuldt over sig. Når sammenstillingen af poesi og billedkunst langt hen ad vejen er vellykket, skyldes det vel først og fremmest, at Skeel og Vizki kunstnerisk set har en del til fælles. De kan begge svinge fra rent formel abstraktion til straight genkendelighed - med alle tænkelige mellemstadier. Og de benytter begge ofte en montage - eller collageagtig teknik, som lader vidt forskellige elementer eksistere side om side i et og samme digt eller billede.
Djævelsk troskyldig
Lyt til artiklen
