0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venskabets bevægelser

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Dagenes rusken' hedder romanen så flot og nøgternt i sin sammenfatning af hverdagens konstante ryk, de små og upåagtede som de vilde og omstyrtende. Det er Pernille Tønnesens sjette bog (heraf to skrevet sammen med Marianne Larsen), og den bæres af en stærk tone.

Den kredser om alt det, man har med sig af fortidsfarvet bagage, der træder ind i øjeblikket og farver situationen, når man møder noget nyt, ikke mindst et nyt menneske.

Pernille Tønnesens prosa er umådelig fintmærkende i detaljen og i refleksionen, som finder sted i jegfortælleren Karen Hoffman, en sprogforsker, der lister omkring i sin lejlighed efter sin mands død.

Overfor bor Erika, en musiker, der er noget forslået efter tabet af sin kæreste. I hvert fald er der en slags midlertidighed over hele hendes ophold i lejligheden, mens Karen nærmest er groet ind i sin.

Imellem de to kvinder opstår indledningsvist et skrøbeligt og forsigtigt venskab, hvoraf der - efterhånden som de giver sig til kende over for hinanden - bindes et solidt bånd af stærk empati og tilnærmelser til de muligheder, der gives efter tabene.


Der er noget både sart, stærkt og rørende over deres refleksioner over tidens gang og de sociologiske bevægelser, den fælles historie fra 1970'erne, hvor de begge levede i omegnen af de politiske bevægelser og stod lidt rådvilde over for dette at have de rigtige meninger i tiden derefter.

Tilbage er drømmen om det ægte liv og en fornemmelse af, at tiden er faret hen over hovedet på dem - »vi taler allerede om os selv som nogle, der gik rundt og var«. De er uforankrede af børn og familie, og det kommer bag på dem, hvor meget tid, de har tilbagelagt.

Kernen i romanen går ud på at fatte relationen med det andet menneske, veninden. »Hun troede fuldt og fast, at de søgte det samme hos hinanden, ude af stand til at forestille sig, hvor forskellige ting det er muligt at søge«.

Hvordan kommer man tæt på et andet menneske, er det underliggende spørgsmål, der besvares med, at »ingen af os kommer nogensinde til at mærke, hvad det er at være de andre«.

Ikke desto mindre er romanen på den sarteste måde en kærlighedsroman, ikke mindst i skildringen af hovedpersonens oplevelse af »ikke at skulle være noget bestemt«. Det er en ny oplevelse for hende, en frihed, der eksisterer i de færreste forhold, og som man derfor læser om med tilbageholdt åndedræt.


Pernille Tønnesens roman er ikke fortællende i traditionel forstand, men snarere associativt fremadskridende. Kompositionen er skabt over et indledende digt med tiden som tema, hvor hver verslinje danner overskriften på kapitlerne. Der er altså tale om en roman skabt over et digt, der udvides vældigt gennem hele det handlings- og associationsmønster, der knyttes til de enkelte vers.

Det er meget smukt gjort. Romanen er filigranagtig i sin langsomme forarbejdning og i sin gennemlysning af tiden og venskabet, der folder sig ud i nutiden og med klangbund i den tid, personerne bærer med sig som personlig livshistorie.

Det meste af, hvad man kan tænke at ville sige i præsenterende øjemed om denne fine roman, kommer let til at lyde for bastant og gjaldende. Den tilbyder en særlig læseoplevelse, intens og diskret som den er, i skildringen af (fra et moderne synspunkt) stille liv og den dobbelte håndtering af langsomhed og uro.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu