Skolelærer Ada Matæusen er ikke kun gammeljomfru og frøken, hun er også ved at gå forfærdeligt i frø. Hun er i begyndelsen af 50'erne, og vi skriver det Herrens år 1953. Oppe i Vendsyssel, efterkrigstidens Lavblusdanmark dybt inde i det jyske bibelbælte og i en verden, hvor børn går i landsbyskolen hver anden dag, og meget lidt sker hele året rundt. Ada elsker H.C. Andersen og, ligesom ham, guldalderens Italien, hvor solen aldrig går ned og evindeligt farver livet med douce kulører i en evig sommer for dorske folk, som lattermildt skænker vin for fremmede. Sådan er hendes virkelighed slet ikke, og hun er sådan set ikke engang klar over den længsel, som latent svæver rundt i hendes halvgamle, helforsømte krop. Men så sker der noget midt i trængslen med uvorne poder og en noget pedantisk førstelærer. Ada får et glas øl og en dram og ser et maleri, der viser, at alle veje fører til Amalfi i Syditalien. Hun har arvet en klat penge fra moderen, og skulle det mon være muligt at drage derhen, hvor citrontræerne blomstrer? Så arriverer en omrejsende handelsmand med varevognen fuld af fidusmalerier og skilderier fra Trommesalen. Og Ada mærker, at hun måske er rede til en affære lige før lukketid. Nok køber hun et maleri og skænker kaffe for dets sælger. Men alt tager en anden retning, og det vil være synd at antyde, hvorhen den går i 'Alle har lyst til himlen'.
Romantiske drømme om Italien
Lyt til artiklen
