Schnack om et sjak

Lyt til artiklen

Asger Schnack er sat på bind nummer to om 'Det seje sjak'. Han er med i en baggrundsgruppe sammen med Benn Q. Holm og Bo Green Jensen, hvor de mødes og ryger smøger og fortaber sig i københavnerlivets muligheder for kriminalitet. Bag den lidt omstændelige tilblivelsesform står ønsket om at lave nye spændingsbøger for børn om ganske almindelige børn - f.eks. dem fra Vesterbro. 'Det seje sjak mødes under uret'. Kan det blive mere københavnsk? Det gør de, fordi skurkinden i bind nummer ét er blevet spottet dér, og hun så bestemt ikke ud til at have det godt. Sjakket beslutter sig for at mødes 'under uret' og tage den derfra. Inden den hæsblæsende og ultrakorte krimi er ovre, har læseren oplevet skygninger live rundt om Planetariet, et grimt knivstikkeri og ditto tasketyveri - begge dele udført af Tom. Han er høj på heroin. Den gode pointe, der adskiller Sjakket fra de rigtige 'De 5'-bøger er - bl.a. - at skurkinden, der hedder Vanessa, ikke bliver reddet fra sin nedtur, men forsvinder ud langs søerne som en skygge i solnedgangen. Børnene trækker på skuldrene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her