Efter en række børne- og ungdomsbøger udsender Lise Andersen sin første roman, 'Hvor månen ligger'. Den robuste og selvsikre Astrid arbejder som sygeplejerske i et muslimsk land, hun befinder sig på forhånd i en mellemzone. På hospitalet ser hun de små børn dø på stribe med en dansk fornemmelse af spild; samtidig opsøger hun målrettet et fyraftensliv sammen med de andre udstationerede. Astrid lader sig belejre af amerikaneren Dave, selv om hun allerede er dybt involveret med den lokale laborant Joshua. Bogen udvikler sig til et lynhurtigt portræt af den både stolte og ramponerende frie seksualitet, som danske kvinder lægger vægt på. Astrid tager på campingtur med Dave (selv om hun ikke kan lide ham). Først bliver hun nænsomt forført efter alle kunstens regler og bagefter voldtaget. Det hører med i portrættet af Astrid, at hun mener, det forbliver en sag mellem hende og Dave. Tilbage i Danmark løber Astrid en meget større risiko, da Joshua kommer til landet som flygtning, og hun bliver gift med ham. I takt med hans depressioner og natlige mareridt går hendes eget arbejdsliv i opløsning. Hun begynder at drikke, glemmer sin undervisning, lyver og undviger, når hendes kolleger forsøger at hjælpe. Lise Andersen skriver en hurtig, handlingsbåret prosa, der hverken er dybsindig eller raffineret, men snarere praktisk. Og nysgerrig, når hun gerne vil vide, hvordan kollisionen mellem dansk styrke og flygtningetraume løber af stablen. Bogen har udmærkede beskrivelser af, hvordan aftaler og konflikter håndteres i sex- og arbejdsliv, og seksuelle beskrivelser er jo altid interessante for læserne. Men efter endt læsning er det ikke nok, at lysten alene har været styrende; der skal være noget ekstra, noget transcenderende, som kan retfærdiggøre genrespringet fra virkelighed til roman.