Rosie Thomas' nye roman har det som visse Hollywoodfilm: Den kan nydes uden dikkedarer for sin underholdningsværdi, men den rører også ved nogle filosofiske og ligefrem metafysiske spørgsmål, der ikke så tit optræder i underholdningsindustrien. Hovedpersonen er den tidligere fotomodel Cary Stafford, der med et temmelig forlist liv bag sig tager alene på efterårsferie til Tyrkiet. Hendes karriere er forbi, hun har ikke fået nogen børn, og hendes mand har forladt hende til fordel for en meget yngre kvinde. Det tyrkiske badested bliver ramt af et stort jordskælv med mange døde, men den gådefulde biperson Andreas skaffer Cary om bord på en græsk fisker- eller rettere smuglerbåd og bringer hende i sikkerhed på en nærliggende græsk ø. Her, i 'Pottemagerens hus', bor en anden engelsk kvinde, Olivia, hvis liv er lige så fyldt, som Carys er tømt, og som har en stærk fysisk lighed med hende. Cary improviserer en ny identitet, kalder sig Kitty Fisher og flytter ind i en atelierlejlighed, som Olivia og hendes mand lejer ud til turister om sommeren. Nu begynder en mærkelig tiltrækning og en mere og mere forbitret kamp mellem de to kvinder. Kitty vil ikke bare varme sig ved Olivias lykke, hun vil være Olivia. Og herfra ville det være synd at røbe mere.
Kvinden, der blev en anden
Lyt til artiklen
