Tiden og stedet i Christa Wolfs (f. 1929) seneste roman 'Leibhaftig' er nok den tidligere arbejder- og bondestat DDR kort før regimets fald. Men hvis man forventer det store panorama og udsyn over de historiske og politiske begivenheder, bliver man skuffet. Historien er tværtimod koncentreret om det nære og intime. En unavngiven kvinde indlægges akut på et hospital. Vi følger hendes langsomme restituering, mens lægerne forgæves forsøger at diagnosticere sygdommen. Men det forbliver en gåde, hvorfor hendes immunforsvar pludselig er kollapset. Sygdommen stjæler hele kvindens bevidsthed, og den ydre virkelighed gengives via radioens nyhedsudsendelser med deres evige flystyrt og oversvømmelser. Efterhånden dukker hændelser fra krigen og efterkrigstiden op i hendes erindring, og fortællingen ender med tilspidsede hændelser fra kort tid før DDR-statens opløsning. Stemningen kan i store dele af denne udførlige sygdomshistorie sammenfattes i det tyske ord Weltlosigkeit, dvs. omverdenens fravær. Kvinden tænker flere gange på, at hun ikke kan forestille sig hospitalet udefra. Med verdens fravær forsvinder også tiden: »Al min tid er sunket ned i tidløshed«, tænker den syge kvinde.
I en seng på hospitalet i DDR
Lyt til artiklen
