Den 31-årige Rachel Seiffert er halvt tysker og halvt australier og har skrevet 'Mørkekammeret', en trefløjet sag, en roman med tre forskellige tyske stemmer: Helmut, Lore og Micha. Seifferts roman er stilfærdig og pågående litteratur om Anden Verdenskrig, hvis man først begynder at lytte efter. Hun fortæller tilsyneladende så anonymt, men timingen svigter aldrig. Tyske forfattere har før diskuteret Holocaust og det store skyldregnskab efter krigen. Hvordan både skylden og byrden af historie vender tilbage i generation efter generation. Tilbage i 1970'erne læste jeg Günter Grass' groteske og vildt fabulerende roman 'Bliktrommen', der også kom som film i 1979. 'Bliktrommen' er dværgen Oskar Matzeraths erindringer »nedtrommet på bliktromme«. Der er noget vildt og indtrængende over den skøre Oskar, der bare bliver ved med at tromme sine erindringer på sit instrument. Og når den ene bliktingest er opslidt, får han bare fat i en ny og trommer videre. Romanen ændrede mit syn på, hvordan Anden Verdenskrig overhovedet kunne fortælles. Fordi bogen var så fuld af sanselighed og frodighed og et overbroderende, voluminøst sprog, der ikke nødvendigvis tog hensyn til læseren. Man kan gøre to ting med en historie: starte i midten eller med begyndelsen. Oskar starter med sin bedstemor i 1899. Alt det, man godt kan være glad for i tysk historie, før den nationale skændsel begyndte.
Skyldregnskabet
Lyt til artiklen
