0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nattens ridder er tilbage

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Budskabet af den ultraenkle forside, hvor en enkelt knyttet sort næve bryder gennem jorden er ikke til at tage fejl af. Batman er tilbage. Og ikke en hvilken som helst Batman. Frank Millers Batman.

15 år efter, at tegneren og forfatteren Frank Miller med sin miniserie om 'Nattens ridder' revolutionerede og omformede Batmanfiguren i en betydelig mørkere, mere voldelig og dyster retning, kommer nu næste led af sagaen.

Det står værre til med USA end nogensinde. Landet ledes af en falsk computergenereret præsident, der styres af en af tegneserieforlaget DC's allerældste og bedste skurke, som i Millers hånd fremstår endnu mere ond og grum end nogensinde. Læsere, der husker Millers fremragende tid på 'Dæmonen' i slutningen af 1980'erne, vil blive mindet om Keglekongen.

Tre år er gået, efter at den sidste serie sluttede, og Batman forfalskede sin egen død, og nu vil hans civile alter ego Bruce Wayne forsøge at gøre noget ved den deprimerende status quo.

Men modsat sidste gang bliver det ikke som den ensomme ulv. I mellemtiden har han fået opbygget og trænet ikke bare en ny Batgirl, men en lille hær af hjælpere, og med dem tager han nu fat på at finde nogle af de andre gamle superhelte.

Og ligesom han gjorde med Batman, lykkes det med nogle enkelte ord og et par fabelagtige tegninger Frank Miller at genskabe nogle af de gode gamle helte, så de ikke bare virker troværdige, men menneskelige.


Netop troværdigheden har - sammen med de utrolige tegninger - altid været Millers styrke. Problemet med superhelte har alle dage været, at der er noget mystisk og lidt latterligt over voksne mænd og kvinder, der tager mærkelige kostumer på og bekæmper denne verdens ondskab.

Men i Millers version får heltene ikke bare et mere psykologisk troværdigt præg, men også og helt afgørende en mere tragisk side. Mest udpræget med Batman - der fra starten har den store fordel, at han ikke har nogen superkræfter og bevæger sig på kanten af det rationelle - men også for de øvrige helte.

Undtagelsen er Superman, der alle dage har været en elendig helt. På den ene side alt for mægtig, på den anden side alt for kedelig.

Men heller ikke på dette punkt skuffer Miller. Ligesom i den første serie fremstår konflikten mellem Superman, der tror på nytten af at arbejde inden for systemet og Batman, der nægter at gå på kompromis, knivskarpt.

Og man er ikke i tvivl om, hvem Miller holder med.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce