0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Intimitetens galskab

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den purunge digter Mikkel Thykier har begået en, for nu at bruge et af tekstens krukkede kierkegaardske yndlingsadjektiver, 'interessant' lille gal streg, betitlet 'Daglig tale'.

Der er tale om en egensindig monolog mellem Frederik og Emily, begge i begyndelsen af tyverne, den udspiller sig hjemme hos Frederik, på hans seng, de er begge nøgne. Emily ånder til start to gange, hvorefter hun er buldrende tavs (på nær lidt fnisen og gaben).

Emily er, med sit 'Cumulus-ansigt', en ironisk inkarnation af Goethes »Det evigt kvindelige, der drager os hid«. Ironisk, fordi Frederik ikke kan se hvor grænsen mellem det drengede og det pigede i hendes ansigt går.

Frederik taler og taler, om seksualitet, om kønsidentitet, om intimitet, han reflekterer og erindrer, polemiserer og funderer, klovner og praler.

Teksten er formelt anlagt som to linjer med modsat retning. Den ene er talens, den skrider fortløbende fremad fra side 1 til 48. Den anden er tidens, den spejlvendes gradvis fra kl. 24.07 til 18.12. Suppleret af tekstens smukke grafiske udstyr, der gør det samme med digterens navnetræk, ligesom flapperne bærer digterens tegninger af de tos ansigter.

Indimellem kysses og kopuleres der lidt, og kroppenes kantede, rå og fine nærvær skyder sig ind i den sære dissonans mellem tidens og rummets klange. Monologen opretter et intrikat forhold til andre tekster, og til verden.


Der citeres fra f.eks. Blanchot og Ponge, der alluderes til Lagerkvist, men samtidig sker der i et afsnit skarp diskussion af modtagelsen, af ikke-læsningen, af Kristian Ditlev Jensens pædofili-beretning.

Noter til slut opregner enkelte af citaterne, og tid og sted for tekstens tilblivelse (Vesterbro 2001). På den led svæver monologen på den ene side i et behørigt om end eklektisk belyst tekst-rum, samtidig med, at den med talrige tråde forankres i et konkret, kødeligt, historisk felt.

Tekstens topografi zoomer ind på grænse-rummet, på de zoner mellem det mandlige og det kvindelige, det intime og det fremmede, det hverdagslige og det bizarre, der hver for sig udgør slørede mellemrum.

De oplyses af Thykiers sans, som man allerede så i 'Katalog' sidste år, for lyse, magiske hverdags-epifanier og sproglige finurligheder.

Det rum er næret af en intimitetens pseudo-poetik. Det intime er ikke, hedder det, når kunstneren uoriginalt for syttende gang udstiller sit privatliv, eller når f.eks. en Brenøe lidt middelmådigt flirter med det farlige, men når tilskueren bryder ind i ikke-værkets intimsfære (her gaber Emily).


Der er udtrykkeligt ikke tale om poetisk raptus, men om en aftentimes dagligtale. Thykier udskærer en lille luns jublende intimitet fra sit unge liv, og ja, det føles halvt som blufærdighedskrænkelse at læse dets boblende brokker og runer, dets sene kys og skabrøse løgnehistorier.

Det er tæt ved at være en af de mest interessante bøger, jeg har læst det sidste halvår, medregnet Blanchot, Thukydid, Céline og Hitler. Jeg beder en sagte bøn om, at Thykier ikke dør for tidligt.

Og at De, kære læser, fluks spenderer 150 kr. på at gennemgå Thykiers mærkelige og rørende udgydelser. Her er doelendyleme et talent på fri fod.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce