Glem alle disse håndkøbsbøger og godtkøbsbøger med, at kvinder er fra Venus og mænd er fra Mars, når der nu findes sådan en rigtig roman, en kærlig fortælling, en rablende farce om, hvordan kvinden Harley Savage og manden Douglas Cheeseman fandt hinanden i den steghede flække Karakarook. Romanen er usædvanligt selvsikkert skrevet, med en højt tunet humor, hvor man skal stå tidligt op for at følge med i vittighederne og de lune undertekster, og alt det vid og al den stil står selvfølgelig i skarp kontrast til handlingens ret kiksede typer. 'Drømmen om det perfekte forhold' starter bag et hotelgardin. Her står Douglas og lurer, da han får øje på kvinden i sit liv: »Hun var en stor, kraftigt bygget, ikke særlig pæn kvinde, høj og uheldig, med en tjavset frisure og en hvid T-shirt der var ved at gå op i sømmen på den ene skulder. Det var længe siden hun havde været ung, og det var usandsynligt at hun nogen sinde havde været yndig«. Og hun bliver bare grimmere og grimmere, og Douglas tilsvarende mere og mere blød om hjertet. Der går formelig et sug af tilfredshed gennem ham, saligheden breder sig, for Harley hører heldigvis ikke til de kvinder, der spilder tid på accessoirer og andet overflødigt pynt, hun har bare et hoved, der ragede op af T-shirten og sagde: »Her er jeg og hvem tror du, du er?«.
Drømmen om det perfekte forhold
Lyt til artiklen
