0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sex, charme og social romantik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jane Aamund og hendes familie behøver ikke nærmere præsentation, for dem kender vi fra hendes bestsellerklinkevalstrilogi.

Nu er turen kommet til hendes jyske mormor, Ane Weibel, født Møller og proprietærdatter fra Lemvig-egnen. Meget mod sin fars ønsker gifter hun sig med bagermester Johannes Weibel, en forfinet type med franske aner, som er bedre til at drømme om åndelige ting end at få brødene i ovnen og regningerne betalt.

Det unge par er med i Indre Mission og dermed i konflikt med faderen, der med sit kontante syn på livet ikke går ind for det åndelige pjat og heller ikke af vejen for en dram og en svingom. Når det passer ham.

Ellers har han som enkemand opdraget de to døtre efter devisen »der må være faste grænser, ellers flyder det hele«. De to døtre er foruden den stolte og dygtige Ane den sødmefulde og svagelige Margrethe.


Jane Aamund konstruerer sin familie som typer, og hun ved alt om, hvordan man skruer en underholdningsroman sammen. Ingredienserne er sex og kærlighed, fødsler og død samt dagligliv på en gård omkring århundredskiftet og frem, hvor hele det daglige slid tager sig eksotisk ud i nutidige øjne.

Der er lidt frilandsmuseum over det, en vis tone af: Hvor var det hele dramatisk, spændende og voldsomt i gamle dage.

Det vestjyske miljø får sin kontrast, da Margrethe forelsker sig i en københavnerjournalist på reportagerejse i Vestjylland. Hun kommer til København som hans forlovede og møder hans fornemme og set med vestjyske øjne meget løsslupne og let dekadente familie, der morer sig over det uskyldige guds ord fra landet uden dog at overse hendes sødme og karakter af uspoleret oprindelighed og besnærende ægthed.


Understrømmen i bogen hedder sex. Det er hvad der strømmer igennem de uvidende piger, der må holde sig ærbare, det er, hvad Indre Mission tordner imod, og det er, hvad børsterne repræsenterer.

Børsterne er arbejdshold af vagabonderende mænd, der drikker snaps som besatte og udfører hårdt løsarbejde med jernbane- og digebyggeri og i skovene. De udøver en særlig tiltrækning på kvinderne - store, svedige, voldsomme, som de er, emmende af mand og potens med økser og spader og armkræfter.

Skovfogedens frustrerede kone løber såmænd af med en af dem, en stor finne, og det skulle hun ikke have gjort, for det kommer til at gå hende ilde.

Der er tale om en social romantisering, så det klodser, hele dette billede af ret beset samfundsmæssigt utilpassede og socialt og psykisk forhutlede mænd.

Men man kan ikke frakende Jane Aamund charme, humor og varme. Man er i hænderne på en forfatter, der er behjertet på en gammeldags måde, og som ikke dømmer sine personer, men vil forstå dem alle. Både den slappe Johannes, hendes morfar, og den stivnakkede Christen, hendes oldefar.

Den brystsyge Margrethe bliver bogens tragiske heltinde. Ane med de mange børn, der må feje sammen, hvad ægtemanden har spredt, bliver hverdagens heltinde.


Det er endimensional persontegning, men som en overraskelse tilbyder romanen et andet billede af Indre Mission end det knugende Kirk'ske, vi en vant til i dansk litteratur.

Hun får fremstillet tiltrækningskraften i missionsmøderne - den voldsomme udladning af en følelsesenergi, der ikke er plads til i dagligdagens strenge rutiner, og som grundtvigianernes milde solskinskristendom ikke forløser.

Det er Jane Aamunds særlige kombination af tidsbillede og melodrama, der gør hendes bøger til bestsellere. Dertil kommer hendes lette og bramfri pen og grundlæggende lyse livssyn. Det er ikke min kop te, men jeg kan godt se, hvorfor det virker og er godt lavet inden for sin genre.

Der er småfejl i redaktionen: s. 76 er Ane gravid, 50 sider længere fremme kigges hun spotsk an af konerne, når hun hænger de strikkede menstruationsbind op. Margrethe Møller hedder pludselig frk. Weibel. Redaktion og korrektur er ikke, hvad det engang var.

Og det er der sandelig så meget andet, der heller ikke er. Det er måske derfor, vi gerne drømmer os tilbage til forne tider, når de anrettes som her.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce