Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden, og at i al fald førstnævnte kategori indimellem rammer plet, har folkeviddet givet ret i. Netop den mulighed er temaet for den britiske forfatter Michael Frayns nye bog 'Spies', og efter den sjældent morsomme 'Over hals og hoved' og det meget omtalte teaterstykke 'København' anslår han i denne beretning om den aldrende Stephen Wheatleys rejse tilbage til sin barndom i krigstidens London en mere dyster og nostalgisk tone. Ligesom det gælder for andre berømte litterære figurer er det lugtesansen - i dette tilfælde den påtrængende lugt af liguster - der en dag tvinger den pensionerede Wheatleys tanker tilbage til barndomsvennen Keith og deres sidste tid sammen. Minderne fører til handling, og inden længe rejser Stephen tilbage til London eller rettere Memory Lane, »det sidste hus, før man drejer over på Amnesia Avenue«, som han selv tørt beskriver det.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























