Hvilken yngre mand, runden af den danske middelstand og provinsielle pænhed, drømmer ikke om en fremtid som forfatter, fodboldspiller, musiker, lærd eller noget andet langhåret, der giver lebensraum og succes hos pigerne? Det ligner i hvert fald mere end et kuriøst sammenfald, når musikeren og komponisten Lars Røn (f. 1964) debuterer med en fabel om den næsten 30-årige Dart og hans slingrende gang gennem livets vår, forkludret af for mange elefantbajere, for lidt sex, en ulden karrieredrøm kombineret med et totalt fravær af plan. Med denne 'satire' - som forlaget lidt overmodigt tilmed har kaldt veloplagt - daffer Lars Røn stille og roligt i hælene på århusdrengene Jacob Weinreich ('Ringside') og Mikkel Wallentin ('En ræv bag øret). I hvert fald et stykke ad vejen. For selv om 'Mand på vej' opbygger det samme lukkede univers - hen til bodegaen og tilbavs igen - og ruller en lignende tåge af desillusion og bøvethed hen over siderne, så har den guitarspillende hovedperson her trods alt en vis naiv og måske ikke særlig dybtstikkende vilje til at komme ud af røret. Tættere på drømmen. Han prøver alt fra modne kvinder til manddomsriter, meditation og faderskab i sit krampagtige forsøg på at springe ud som voksen. Om det lykkes, er mindre sikkert. Det sidste, vi hører om Darts meritter i denne ombæring, er, at hans sjæl tager sig en bajer og et slag kort med en anden sjælebror. Skål i skuret, men for hvad?
Spark i drengerøven
Lyt til artiklen
