Bent Haller beskæftiger sig ikke med det overnaturlige. Han holder sig til Fanden og sigøjnerengle - og en prinsesse, der cykler oppe i himlen. Pjat! - ville han vrisse, hvis nogen antyder, at sådan noget ikke findes. Prinsesser kan også cykle, selv om bagdækket er fladt. Bent Hallers 'Mig og Fanden' er for børn, og det bringer altid det bedste op i forfatteren. Han kan blive helt varm, når han fortæller i bøger som f.eks. 'Silke' eller 'Tossernes kærlighed' og den ligefremme, runde tone er med i den nye sammen med det ovenfor omtalte kogleri. Der er rørt godt rundt i gryden med folkeeventyr, de ligger som garniture omkring Bennes vandring gennem livet. Det hele skete for små 100 år siden. Drengen Benne er alene, men godhjertet. Uden svig køber han en død sigøjnerpige plads på kirkegården. Og det er hende, der senere hjælper ham til at få prinsessen og en rar svigerfar med krone på pyjamassen. Dog springer Benne - nu grev Benne - fra i sidste øjeblik og vælger grøftekanten for gemakkerne. Klar til flere gode gerninger. 'Mig og Fanden' er et rent eventyr, selv kalder forfatteren bogen 'en fortælling om et eventyr'. Der er barske scener og vilde drømme i denne historie, mens den vugger trygt på Eventyrets hav. Og gentager folklorens ur-morale: troskyldighed fører langt. Som en legesyg hankat har Bent Haller formet et eventyr af eventyr med fornemt sprog, fuldt af afvekslende indfald og syrede scener. Et eller andet sted virker det, som han ikke selv helt tror på, at prinsesser kan cykle med et fladt bagdæk.
Den troskyldige greve
Lyt til artiklen
