Lyt til artiklen
Far har en splint i hovedet. Vistnok en granatsplint fra krigen. Den krig, som de voksne skjuler i »lukkede grå ansigter«, den krig som kaster skygger overalt i 50'ernes udpinte og kollektivt fortrængende Tyskland. Blandt disse skygger og lukkede ansigter vokser pigen Vroni op. Faktisk hverken vokser eller udvikler hun sig særlig meget, skyggerne - og i særdeleshed hendes fars - holder hendes synlige udvikling som tænkende og handlende menneske i ave. Eller prøver på det. For Vroni er af en særlig livsduelig støbning, hendes indre liv er så stærkt, at selv korporlig afstraffelse og følelsesmæssig underernæring i længden ikke formår at undertrykke det spirende selv. Hun vil.
