Da den portugisiske digter Fernando Pessoa døde i 1935, bare 47 år gammel, havde han ikke offentliggjort ret meget: En enkelt digtsamling, et par hæfter med engelske digte og en række bidrag til tidsskrifter. Blandt de sparsomme ejendele, han efterlod sig, fandt man imidlertid en skibskiste med et hav af manuskripter: ikke mindre end 27.000 optegnelser med digte og prosa på engelsk, fransk og portugisisk, de fleste udaterede, assorterede og nedfældet mere eller mindre læseligt på alt fra løsark til kuverter og papirservietter. Kisten viste sig at rumme ikke ét, men mange forfatterskaber - der alle i en eller anden forstand havde Pessoa som ophavsmand. Pessoa havde nemlig udviklet hen ved tredive forskellige forfatterpersonligheder, hvoraf de vigtigste var digterne Alberto Caeiro, Álvaro de Campos og Ricardo Reis, prosaisten Bernardo Soares og så Pessoa selv, som indgik på linie med de andre. Fernando António Nogueira Pessoa blev født i Lissabon i 1888 og mistede sin far som femårig. Kort efter giftede hans mor sig igen, og i 1896 flyttede hele familien til Sydafrika, hvor Pessoa kom i engelsk skole og blev tosproget. Som syttenårig vendte han tilbage til Lissabon, hvor han efter et par måneders universitetsstudier begyndte at arbejde som freelanceoversætter af handelsbreve. Han boede hos familiemedlemmer eller på lejede værelser og stiftede aldrig familie, og denne beskedne livsførelse tillod ham at bruge tid på sin lidenskab: Litteraturen. Han læste enorme mængder af bøger, også helt nye, udenlandske værker, og han var involveret i tidsskriftarbejde. Blandt andet var han redaktør af avantgarde-tidsskriftet 'Orpheu', som ganske vist kun kom i to numre i 1915, men som fik en enorm indflydelse, fordi det var med til at introducere den litterære modernisme i Portugal. Pessoa døde i 1935 af skrumpelever som følge af et overdrevent alkoholforbrug.