De ligner os, lige som de ligner flertallet af borgere i EU, kriminalfolkene fra Maardam, og forbryderne eller hvad man nu skal kalde dem, der har levet et normalt liv, men som på et tidspunkt kommer til at køre i et forkert spor, gør det også. Denne næsten europæiske genkendelighed, som den svenske forfatter Håkan Nesser dyrker, gør, at hans solide, godt gennemarbejdede kriminalromaner når langt omkring. I dette bind 'Ewa Morenos sag', det ottende bind om kriminalfolkene i Maardam, skrider det hele pænt og langsomt frem med den obligatoriske inddragelse af kriminalinspektørernes privatliv. Hovedpersonen i denne er titelpersonen Ewa Moreno, der står og skal på ferie, men så ... Ja, naturligvis, en sag kommer op, og da hun skal på de kanter, får hun den med, hun undersøger den, og hun er den, vi følger, da flere mystiske ting sker. Folk forsvinder, nærmest opsluges af jorden, mens andre kommer frem af den som lig. Bagsideteksten oplyser, at både voldsytringerne og deres motiv ses fra et overvejende kvindeligt perspektiv, og det er ikke forkert, men netop dette 'funker' ikke, idet det på en eller anden måde opleves konstrueret ved at være en anelse for rigtigt. Disse små forbehold skal dog ikke skjule, at vi har at gøre med en solidt, realistisk fortalt historie, der ikke river i sjælen, og som man godt med mellemrum kan lægge fra sig uden suk. Egentlig spænding er der ikke tale om, men man læser med interesse om Ewa Morenos anstrengelser, for historien er godt skruet sammen og velegnet til regnvejrslæsning i påsken.
Påskebog
Lyt til artiklen
