På en af Ålandsøerne midt mellem Sverige og Finland bor den 42-årige lærerinde Kjerstin med sin mand, overlægen. Det er for hans skyld, de har forladt Uppsala til fordel for den finske ø. Kjerstin arbejder som svensk-lærerinde på en lille skole. Hun ydmyges af børnene, især af plageånden John, som den parodisk korrupte og despotiske skoleinspektør holder hånden over. Det er dog kun et af den spagfærdige, nærmest vege Kjerstins problemer: hun er frustreret over ikke at have fået børn - selvom det var derfor, hun giftede sig - og har begrundet mistanke om, at manden har en elskerinde. Det er jo basis nok, til at hun begynder på et kursus i selvudvikling - selv om øens lukkede miljø gør det lidet sandsynligt, at en flok kriseramte kvinder vælger terapi i grupper. Men den usandsynlighed accepterer man gerne som læser, ligesom de lejlighedsvise lakuner af sproglige og psykologiske klicheer. For 'Sten for sten' af den 30-årige læge Liselott Willén er en uhyre fængslende og ambitiøs spændings- og udviklingsroman, som denne læser slugte med fornøjelse. Intrigen har mange både parallelle og sammenfiltrede tråde, som sådan en skal have, og der er indhold på flere etager. Efter min mening er det nok plottet og de barokke momenter, der fungerer bedst, sammen med Kjerstins erkendelser. For eksempel da hun ser på sin sovende mand med spyt på hagen og udspilet skjortebug og undrer sig over, at det er ham, hun kæmper for at beholde. For kæmper gør hun - indtil et vist punkt.
Stille drama på øen
Lyt til artiklen
