'Nye udfordringer' er skrevet af noget så usædvanligt som en cand.merc. med baggrund i it-branchen, så sandelig i sig selv en 'ny udfordring' for romandebutanten Arne Djernæs Hansen - og skam få den der tænker ilde herom. Romanen har et påfaldende, dobbelt stamtræ. På den ene side nedstammer den i lige linje fra det nittende århundredes realistiske roman, hvor en af prototyperne er Balzacs 'Tabte illusioner': Vi får en sardonisk blotlægning af fup og fiduser, af smartness og kynisk profitjagt, i dette tilfælde inden for investeringsbranchen. Her er tale om samfundssatire, og en tidsskildring af epoken lige på tærsklen til it-branchens eksplosive vækst. På den anden side er romanen en mandlig slægtning til Familie-Journalens kærlighedshistorier. Djernæs Hansen lader os via fri indirekte tale følge skiftevis den mandlige kontorsælger og den kvindelige revisor, deres parallelle opbrud fra en træls hverdag, deres gryende succes inden for et nyt arbejdsfelt, og deres afsluttende, lykkelige forening i parforholdet. Romanens sprogdragt bærer præg af denne delte arv. Stilen veksler mellem det tungt triviallitterære (der dog muligvis er tilsigtet som gengivelse af personernes eget idiom), og den ganske præcise og humoristiske karakteristik af skikke og sæder, vaner og normer, blandt et udsnit af erhvervslivets middelklasse i 80'ernes og 90'ernes Danmark. For folk der selv har været humlen igennem, vil den sikkert vække genkendelse og fornøjelse, og for os andre er den bestemt heller ikke uden en vis underholdningsværdi.
Cand.merc.-litteratur
Lyt til artiklen
