'Hun og jeg og dyrene' består af to afsnit. Det første rummer 36 minimalistiske punkterindringer fra en barndom på landet; det andet udvikler i 29 stykker en grotesk historie om et voksenliv. Hovedpersonen er den samme i de to afsnit og kaldes i nogle stykker jeg, i andre hun. Dertil kommer - som titlen antyder - nogle dyr; en hel del, faktisk. De fleste af dem dør voldsomt: Et marsvin mases ihjel, en kaninunge bliver skudt, en hamster halshugges i sin karrusel, en undulat smadrer kraniet mod loftet; grise bliver slagtet og kattekillinger druknet, uspecificerede husdyr brænder inde, krabber og ål fanges og flås osv. På rundt regnet hver tredje side må et dyr under brutale omstændigheder lade livet; og det bliver efterhånden for meget. Ikke fordi det udpensles i makabre detaljer - det gør det ikke; stilen er tværtimod nøgtern, registrerende og - umiddelbart - billedfattig. Men det bliver for meget, fordi de voldsomt døde dyr får en særdeles højtråbende symbolværdi i Kalkaus ellers lavmælte prosa; det bliver overgjorte billeder på den (latente) destruktivitet og dødsbevidsthed, der karakteriserer hun/jeg-personen.
Dyr der dør
Lyt til artiklen
