Den 35-årige Søren Würtz har tidligere slået sig løs med en applauderet debut, 'Løbetid', og en velmodtaget opfølger, 'Det åbne vindue'. Skal man tro omtalerne af dem, og selv har jeg ikke læst dem, rummede de mere absurd vanvid og en mere tempofyldt form end denne tredje roman, hvis drama er stærkt underdrejet. Antikvitetshandleren Axel fortæller historien. Han er gift med præsten, og hende mødte han, da han selv læste teologi, men han fik ikke noget pludseligt kald fra oven. Det får han heller ikke i løbet af dén sankthansdag, romanen udspiller sig over. En dag fuld af trivialiteter, selv om den også er mere end besynderlig. På den ene side nærmer manden sig pensionen, hans prostata giver ham hyppigt tissebesvær, og vi får lov at følge det. Men hele hans hverdag har sine rutiner, foruden potten ude ved bagtrappen til kælderbutikken er der den faste rute til butikken, de faste kunder og snakken med et par travtipsvenner, enlige mænd. Der er den faste udsigt gennem butikkens kældervinduer, til forbipasserende sko og lægge.
Dæmpet drama
Lyt til artiklen
