Sex og bedrag

Lyt til artiklen

Forlæggere hævder,at det er den rene tilsætning at udgive novellesamlinger. Det passer naturligvis, når de siger det, men det burde ikke passe, for hvor kommer der dog mange knaldgode noveller i disse år - og hvor bliver de rost! Tyskerne er leveringsdygtige i en stribe gode novelleforfattere, senest den godt 30-årige Alissa Walser (datter af Martin W.), hvis anden bog 'Den mindste halvdel af verden' nu er oversat til dansk af Niels Brunse. Det borger jo i sig selv for kvalitet, men Alissa Walser har da også nogle litterære priser i ryggen. Det undrer ikke, når man fordyber sig i de seks noveller i 'Den mindste halvdel af verden'. De er af den trods alt sjældne kvalitet, der bliver endnu bedre ved anden læsning. At referere en novellesamling kan let tage den tilmålte anmelderplads: Lad mig kort fortælle, at alle fortællerne er kvinder, nogle af dem er meget unge, og deres første seksuelle erfaring forløber ikke helt banalt. I titelnovellen betror en skolepige sin (ikke enlige) mor, at hun har mistet sin mødom - til den laskede nabo, som også er moderens elsker, viser det sig. Men det vidste pigen ikke på forhånd. Vi ved ikke, for hvem af kvinderne følelsen af forræderi er størst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her