Feberagtig forfængelighed

Lyt til artiklen

Den amerikanske forfatter Anne Rice er især kendt for sine vampyrbøger, der er skrevet med en vis henkastet elegance. Hendes nye roman på dansk, 'Alle helgeners fest', er oprindelig fra 1979 - og foregår i 1840'ernes New Orleans. Den mere end 700 sider tykke moppedreng placerer hende klart som en populærkulturel forfatter, der behersker alle sine virkemidler: Den klare åbning, der straks sætter en erotisk dagsorden, persongalleriet med kønne kvinder og beslutsommme mænd, den uretfærdige racekonflikt og især portrættet af byen New Orleans går rent ind. New Orleans er på forhånd en undtagelse i USA med sin sanselighed og livsappetit, og her flyder den over med et sandt forfængeligt håb, der knitrer af musselin og den fuldstændig kontante, merkantile opgørelse af mænd og kvinders værdi i et raceblandet samfund. Grænsen mellem sort og hvid er selvfølgelig uoverstigelig, men det gør kun de farvedes status så meget mere interessant, fordi nogle af dem næsten kan gå for at være hvide, samtidig med at det lille raffinerede stænk af en anden race er umiskendeligt. Skønhed bliver værdsat i New Orleans.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her